Historien om Bornholms Hjemstavnsforening af 1942.

 
Vores forening startede, som foreningens navn siger, i 1942. Forinden da har der været flere bornholmske foreninger, bl.a. ”Nationalforeningen Bornholm” stiftet i 1908 og som i 1942 havde 4-500 medlemmer og ”Den selskabelig Bornholmer-Forening”, som eksisterede omkring århundredeskiftet men for længst nedlagt i 1942.

I 1942 satte nogle bornholmere i Købehavn sig sammen og besluttede at danne en bornholmsk hjemstavnsforening. Der var på det tidspunkt mange hjemstavnsforeninger i København, repræsenterende næsten alle egne af Danmark.

Den 6. februar 1942 søgte ægteparret Ellen og Ove Jørgensen medlemmer til en bornholmsk hjemstavnsforening i en annonce i Politiken. Der kom rigtig mange henvendelser på den annonce, men da det første møde skulle foregå i Ellen og Oves lejlighed, var det begrænset med antal personer, der kunne være.

Foreningen stiftedes den 11. februar 1942 ved mødet hos Ellen og Ove i Lille Strandstræde 3. Han var förder og stammede fra Nærum. Den første midlertidige 5-mands bestyrelse blev Ove Jørgensen som formand, Ellen Jørgensen som sekretær, Charles Pedersen, Valborg Jeppesen og A. A. Djørsing.

Mindre end en måned senere blev Hillerød-foreningen stiftet (marts 1942).

Ved den første ordinære generalforsamling den 13. april 1942 i Webers selskabslokaler i Linnésgade 25 fik den midlertidige bestyrelse genvalg. Her mødte 250-300 bornholmere op og 94 meldte sig ind med det samme.

Der var hurtigt et ønske fremme om et medlemsblad og det første udkom allerede 1. juli 1942 – se under ”Klippeøen gennem tiderne”.

Klippeøens sange var også allerede kendt fra starten og hæftet kostede i 1943 1,50 kr.

Til hvert møde i de første år var der stuvende fuldt i hjemstavnslokalerne og medlemstallet kom hurtigt over 500 (I 1945). 

De første mange år var der rigtig mange arrangementer/klubaftener i foreningen, i snit ca. 3-4 om måneden. Starten var dog præget af, at foreningen blev stiftet midt under krigen. Det gav sig udslag i, at mange arrangementer måtte aflyses eller holdes om dagen pga. spærretid og undtagelsestilstand.

Foreningen begav sig også af med danseundervisning, gymnastik, dannelse af et sangkor m.v.  

I forhold til medlemstallet havde de enkelte arrangementer rigtig mange deltager, f.eks. var der til stiftelsesfesten den 14. februar 1943 ca. 600 deltagere. Se i øvrigt under ”Stiftelsesfester”.

Generalforsamlingen den 23. april 1944 og tiden lige efter var nok en af vores forenings største udfordringer. Formanden var ikke på valg, men en del medlemmer forlangte valg. Den fungerende formand stillede sit mandat til rådighed og hele bestyrelsen trådte tilbage. Resultatet af valgte endte dog med at den fungerende formand Valdemar Mogensen og flere andre af bestyrelsen blev genvalgt. En følge blev dog at redaktøren af Klippeøen Sonne Kofoed samt en del medlemmer forlod foreningen og dannede en ny eksklusiv forening ”, som hed ”Borrinjholmarinj” med forfatteren Jørgen Vibe som formand. Denne forening blev dog nedlagt i 1952, hvor de fleste medlemmer kom tilbage til vores forening.  

Bestyrelsen blev ved valget i 1944 udvidet med 2 mand til i alt 7.

Ved generalforsamlingen i 1945 blev der nedsat et kvindeudvalg på 5 medlemmer til hjælp ved julefesten, fanefond og fanens anskaffelse. Kvindeudvalget blev ophævet i 1957.

Efter krigens afslutning med bombning af Rønne og Nexø blev der nedsat en komité, hvor flere af hjemstavnsforeningens medlemmer havde sæde. Der blev indsamlet brugsgenstande, tøj penge m.v. I årene efter krigen påbegyndtes en årlig sommertradition med at inviterer børn fra Bornholm til ferie i København. Allerede i 1945 var de første 130 børn herovre og blev beværtet i nogle dage med forskellige arrangementer samt nogle blev også ”klædt på”. Børnene blev indkvarteret hos private både fra vores forening men også fra naboforeningerne. Denne tradition blev frem til midten af 1950’erne.

I 1945 i månederne efter krigens afslutning blev der ikke afholdt udflugter, da ingen restaurationer eller traktørsteder modtog større foreninger grundet på varemangel.

Ved mange af festerne var det i 1940’erne tilladt at medbringe egen mad og spise i restaurationerne.

Ved almindelige klubaftener i de første mange år kunne der være foredrag, lydbilledvisning, amatøroptræden, sanglege for ungdommen eller optræden, men næsten altid var der kortspil og dans (mange gange til levende musik, her går Peter Violins orkester igen ret ofte).

Mange arrangementer var ud i det blå med S-tog eller sporvogn ud i omegnen af København, f.eks. ”Ved Stalden” i Charlottenlund, Skovture til Holte, Søllerød, Skovriderkroen, ”Skovbrynet” i Hareskoven, Valhals selskabslokaler på Kastrupvej, Fiskebæk Hotel og mange andre steder.

Udover egne arrangementer deltog medlemmerne f.eks. i arrangementer af ”Københavnske Hjemstavsnforeninger” m.v. som bl.a. kunne foregå i Tivolis Koncertsal og i Studenterforeningen.

Ved stiftelsesfesten i 1946 blev foreningens fane indviet. Danmarkssamfundet havde doneret fanedugen og skomagermester Alex Mogensen stod for initiativet til fanen. Inskription, Dragen og fanestangen var bekostet af midler indsamlet i foreningen gennem frivillige bidrag og amerikanske lotterier. Allerede i 1944 blev der anlagt en sparegris til formålet og beløbet til en fane blev indsamlet i løbet af nogle få måneder. Indkøb m.v. kunne dog ikke ske de første par år pga. krigen.   

På generalforsamlingen i maj 1946 stiftedes ”Bornholmernes Hjælpefond” (se det specielle afsnit) som hurtigt fik sin egen bestyrelse fra fondets medlemmer og fra Hjemstavnsforeningen. Fondens første formand blev ekspeditionssekretær A. C. Mørch Hansen.    

Umiddelbart lige efter og i årene efter blev der dannet en del Bornholmske Hjemstavnsforeninger i mange dele af Danmark f.eks. Hillerød, Helsingør, Stevns, Århus, Kolding m.fl., men københavnerforening har altid været storebror. De andre foreninger har skelet til os og bl.a. brugt Klippeøen (som i starten var et ”københavnerblad”) som propaganda for erhvervelse af nye medlemmer. 

Foreningen indførte et emblem med Bornholms gamle våben med dragen. Emblemet blev obligatorisk og hvis man ikke bar det ved sammenkomsterne kostede det 25 øre til bødekassen.

De fleste klubaftener foregik i de første år i Webers Selskabslokaler, som nærmest kunne betegnes, som foreningens klublokaler. Ved større arrangementer som stiftelsesfesterne, dilettant, juletræ for voksne og børn m.v. benyttedes bl.a. Palælokalerne i Klerkegade, Studenterforeningen, Empiresalen på Blegdamsvej 26 m.v. – se afsnittet ”Lokaliteter gennem tiderne”.

Ved generalforsamlingen i 1951 blev bestyrelsen udvidet fra 7 til 9 personer.
 
Ved generalforsamlingen i 1963 var der forslag om at arbejde for et ”Bornholmernes Hus” i København – se afsnittet Bornholmernes Husfond/Bornholmernes Fond.

I 1950’erne og 1960’erne blev arrangeret en hel del virksomhedsbesøg i Københavnsområdet. Sæsonindledningen eller sæsonafslutningen var meget ofte med revy eller teateropførelser. Ligeledes blev der gjort rigtig meget ud af de ældre julefester.

Bestyrelsen ved 25-års jubilæet i 1967 bestod af følgende: Aksel Kofoed (formand), Gunnar Holmberg Kofoed (næstformand), Hartvig Krabbe Nielsen (kasserer), Paul Kjøller (sekretær), Otto Svendsen, M. Friis Petersen, Eyvind Lind, Fru Eva Andersen, Holger Brandt Kofoed.

Fra 1977 blev foreningens bestyrelse skåret ned fra 9 til 7 personer men året efter modforslag kom den til at bestå af 8. 

I 1980 blev der for første gang etableret en kontaktperson på Bornholm til hjælp ved forskellige arrangementer, hvor bornholmere var involveret. Det blev Svend Aage Due, Østermarie. Han blev senere afløst af Henry Jensen fra Aakirkeby.

Bestyrelsen ved 50-års jubilæet i 1992 bestod af følgende: Rigmor Pedersen (formand), Freddy Olsen (næstformand og sekretær), Nete Hjorth Madsen (kasserer), Eva Andersen (kassererass.), Arne Munch, Jens Otto Pedersen, Birthe Nørregaard Sørensen, Julius Holm,  

I 1994 fik foreningen en stor arv på ca. 370.000 kr., som heldigvis blev fritaget for arveafgift. Renteafkastet skal fortrinsvis bruges til arrangementer for de ældre medlemmer (ældres juletræ og ældreudflugten).

I 2008 var det vores forening, der stod for tur til afholdelse af Bornholmertræffet. Det skete den 8. juni med følgende dagsorden:

• Vi mødtes på Christiansborg og så på gobelinerne.
• Buskørsel til frokoststedet med Bornholmerbussen.
• Frokost i Hansen gamle familiehave i Pile Allé.
• Buskørsel fra frokoststedet med Bornholmerbussen til havnen.
• Sejltur rundt i Københavns Havn og kanaler.

Bankospillene (undertiden også kaldet fødevarespil eller andespil) har gennem alle årene altid været en god indtægtskilde for foreningen og i 1980’erne havde de tit et bestemt formål med overskuddet. Det kunne være foreningen, husfonden eller de ældres julefest.

Herudover har der været gennemgående arrangementer gennem de fleste af årene:

• Bornholmerstævne / Bornholmertræf hvert forår arrangeret på skift af de forskellige bornholmske hjemstavnsforeninger.
• Sommerudflugter.
• Ældre udflugter.
• Julearrangementer for børn hhv. voksne og ældre.
• Forårsfester, efterårsfester, sommerfester, åbningsfester, indledningsfester, afslutningsfester m.v. (ja kært barn har mange navne).  
• Kommedier og dilettanter.

 
Medlemstal:
Allerede i 1945 rundede foreningen de 500 medlemmer og i 1954 kom medlemsantallet for første gang over 1.000. Siden har det ligget på mellem 1.000 og 1.200 hvert år.
 
Kontingent:
Kontingentet var i 1964 på 15 kr. hhv. 8 kr. med små stigninger gennem årene, men steg så i 1977 ret kraftigt til 50 kr. hhv. 30 kr. pga. forøgede udgifter til Klippeøen (portoforhøjelse). Efterfølgende var der jævnligt en årlig forhøjelse på 5 kr. om året. I 1980 på 60 kr. hhv. 40kr. I 2000 på 160 kr. hhv. 100 kr. og i 2115 på 250 kr. hhv. 150 kr.  
 
Artikler m.v. om foreningens historie:
 

• Klippeøen nr. 2 1952: Diverse artikler om de første 10 år.  
• Klippeøen nr. 2, 1957: Diverse artikler om de første 15 år.
• Klippeøen nr. 2, 1962. Diverse artikler om foreningens første 20-års, bl.a. interview med foreningens første medlem Charles Pedersen.
• 1967, Særnummer af Klippeøen nr. 2 ”Bornholms Hjemstavnsforening 1942 * 11. februar * 1967. Træk af foreningens historie gennem 25 år fortalt af foreningens daværende formand, forlagssekretær Aksel Kofoed.
• Klippeøen nr. 2, 1977: Diverse artikler om foreningens 35 år.
• Klippeøen nr. 2, 1982: Diverse artikler om foreningens første 40 år.
• Klippeøen nr. 2, 1992: Mange sider om foreningens 50 år.